CartLab er en istandsættelsesvirksomhed med fokus på golf og golfprodukter. Virksomheden er stiftet af tre 18-årige ildsjæle med en fælles passion for golf og genbrug.
Vi er trætte af, at golfudstyr ofte er unødigt dyrt, og af den udbredte køb-og-smid-væk-kultur. Derfor arbejder vi for at forlænge levetiden på golfprodukter gennem istandsættelse og genanvendelse – til gavn for både golfspillere og miljøet.